Beaune

Beaune er ikke alene hovedbyen for handlen med Bourgogne-vin, men lægger også navn til den sydlige halvdel af Côte d’Or, Côte de Beaune. Her har flere hovedfærdselsårer krydset hinanden, og derfor er byen med sin beliggenhed et naturligt centrum for handlen med varer, ikke mindst vin. Vinmarkerne ligger på skråningerne vest for byen og strækker sig fra Savigny i nord til Pommard længere mod syd. Vinenes stil ligger også et sted mellem de mere voldsomme Pomard-vine opg de lettere vine fra Savigny-lès-Beaune. Samtidigt har mange af vinkøbmændene, de såkaldte négocianter, hovedsæde i Beaune. Blandt andet derfor ydes der en ekstra indsats, for at gøre specielt prestige produkterne lidt bedre. Kommunen huser samtidigt hele 44 forskellige 1. Cru marker, som tilsammen dækker 277 af kommunens i alt 362 ha. beplantet med rødvin. Her produceres også lidt hvidvin, som ligner de røde med sine cremede, bløde og fede karakter.

Siden dannet på: 0.09 sekunder 11,425 Unikke besøg